Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalg

14. maj kl. 19:00 - 21:00

I 2024 er der valg til menighedsrådet i Vor Frue Sogn for den kommende 2-årige periode. I den forbindelse vil der den 14. maj blive afholdt et orienteringsmøde fulgt op af en valgforsamling den 17. september. 

Orienteringsmødet indeholder – foruden orientering om det kommende menighedsrådsvalg – også det årlige menighedsmøde.

Vi håber, mange vil deltage i valgprocessen for derved at få indflydelse på opstilling af kandidater og måske også selv lade sig opstille til det kommende menighedsråd.

Ud over at menighedsrådet er et administrativt organ, der forvalter praktiske opgaver, har det også mulighed for at støtte formidlingen af det kristne budskab ved bl.a. at være i god dialog med præsterne og de øvrige ansatte ved kirken.

Selvom man ikke ønsker at komme i menighedsrådet, er det muligt at være aktiv i et af de udvalg, der udgør en væsentlig del af menighedsrådets arbejde. På den måde kan man som ikke-medlem af menighedsrådet blive inddraget i kirkens aktiviteter.

Vi ser frem til en spændende proces hen imod konstitueringen af et nyt menighedsråd i løbet af november.

 

Verner Sørensen
Ina Garner
Thomas Olfert Fischer

Medlemmer af valgudvalget

 

Orienteringsmøde

Tirsdag d. 14. maj kl. 19.00

Dagsorden for orienteringsmødet:

  • Velkomst ved menighedsrådets formand
  • Valg af dirigent
  • Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver
  • Visioner, ønsker og idéer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat
  • Redegørelse for det seneste års regnskab samt indeværende års budget
  • Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, samt orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg
  • Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet
  • Afklaring af, hvem der eventuelt er interesseret i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september

Orienteringsmødet finder sted i HUSET, Frue Kirkestræde 4, Svendborg.

 

 

 

Detaljer

Dato:
14. maj
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg