Fyraftenskoncert. Amalie Hersnack Kaad

Amalie Hersnack Kaad er fra 1. januar 2023 Vor Frue Kirkes nye organist. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har virket som organist ved en række kirker i Københavnsområdet – senest Grundtvigskirken og Ansgarkirken. Denne eftermiddag giver hun koncert med værker af Bach og Bramhs.

Musikgudstjeneste. LRT

En halv times musikgudstjeneste, hvor sopranen Cæcilie Andrea Bue vil synge en række melodier med særlig nordisk tone. Desuden fortælling ved kirkens præst, Lisbet Rønnow Torp, samt et par fællessalmer.  

Koncert. Svaneborg Kardyb

Vor Frue Kirke samarbejder igen i år med Harders om en koncert – denne gang med den danske jazzduo Svaneborg Kardyb. Den anmelderroste og prisvindende duo bestående af Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb udkom i efteråret med deres andet album ”Haven”. Albummet er en hyldest til naturen og en invitation ind igennem lyse sprækker til […]

Koncert. DR Pigekoret og Philip Faber

Hverken DR Pigekoret eller deres dirigent behøver vist nærmere præsentation. Vor Frue Kirke glæder sig over, at et så velsyngende kor endnu en gang lægger vejen forbi Svendborg for at synge foråret ind. Billetter til koncerten købes på drkoncerthuset.dk.

Fyraftenskoncert. Madrigalerne

Madrigalerne, der består af otte mandsstemmer med organist Niels Koll som musikalsk mentor og leder, gæster igen Vor Frue Kirke. Repertoiret er primært engelske, tyske og italienske madrigaler, der er små – oftest kunstfærdige – stykker kormusik med verdsligt indhold for 4 til 6 stemmer. Der vil dog også være en del mere kirkelig musik […]

Koncert. Vox Humana og Jakob Høgsbro

I 1932 komponerede den danske organist og komponist Bernhard Christensen jazzoratoriet De 24 timer, der beskriver et døgn i en ung students liv. Værket, der er både humoristisk og eftertænksomt, var oprindeligt skrevet for enstemmigt børnekor og klaver. Dirigent Jakob Høgsbro har genarrangeret hele værket for firstemmigt kor og jazztrio. Kammerkoret Vox Humana, ledsaget af […]

Fælleskoncert. Staka og Vor Frues Kantori

Denne søndag får Vor Frues Kantori besøg af det islandske kor Staka, som har base i København men består af islandske sangere. Korene mødes inden koncerten og øver sammen et par numre. Koncerten vil således bestå af tre afdelinger, idet korene synger både hver for sig og sammen. Musikken er nordisk med komponister som Hugo […]

Koncert. Pro Cantu Koret og Fyns Amatørsymfoniorkester

Pro Cantu Koret, der har til huse i Ringe, har indledt et samarbejde med Fyns Amatørsymfoniorkester om en række forårskoncerter i bl.a. Sankt Hans kirke, Odense og Vor Frue Kirke, Svendborg. Programmet vil bestå af nogle fællessatser: Fauré: Cantique de Jean Racine, Gade: Morgensang af Elverskud samt Schumann: Zigeunerleben. Desuden satser for orkester alene og […]

Fyraftenskoncert. Vokalgruppen Fontana

Vokalgruppen Fontana består af 10 dygtige sangere, der har sunget sammen siden 2002. Gruppens base er Svendborg, men sangerne kommer fra det meste af Sydfyn. Det primære repertoire er renæssancemusik samt musik fra ca. 1900 og frem. Der er dog også mere raffinerede jazz-prægede satser på programmet.

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg