Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag og boglancering: ”Franciskanerklostret i Svendborg”

24. marts 2023 kl. 14:30 - 16:00

Svendborg Museum inviterer til foredrag med Hans Krongaard Kristensen fredag den 24. marts kl. 14.30-16.00 i HUSET ved Vor Frue Kirke. Det sker i anledning af hans bogudgivelse “Franciskanerklostret i Svendborg”. Alle er velkomne til boglancering og foredrag, det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Få mennesker i Danmark ved så meget om vores middelalderklostre som arkæolog og forfatter Hans Krongaard Kristensen. Nu udkommer bogen “Franciskanerklostret i Svendborg”. Heri samler Hans Krongaard Kristensen de forskellige oplysninger om klostret og inddrager resultaterne fra de mange forskellige udgravninger, der er foretaget på stedet. Et vaskeægte stykke danmarkshistorie. Fredag den 24. marts er der mulighed for at købe bogen og få forfatterens signering.

Selvom det gamle kloster i Svendborg ikke længere er synligt i bybilledet, fortæller resultaterne fra mange års forskellige udgravninger en rig og spændende historie om franciskanermunkenes liv i byen. Klostret blev indviet i 1236. Det er få år efter, at de første tiggermunke var kommet vandrende barfodet til Danmark, på en forholdsvis beskeden grund ud mod kysten, området hvor Svendborg Station ligger i dag. Indvielsen markerede begyndelse på en periode på 300 år frem til reformationen med ud- og ombygninger af klosteret, der vidner om de gunstige forhold, munkene fandt i den driftige middelalderkøbstad.

Detaljer

Dato:
24. marts 2023
Tidspunkt:
14:30 - 16:00

Find vej til Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg

 

Vor Frue kirke

Frue Kirkestræde 4
5700 Svendborg