Sorg og savn
Levende foredragsaften med Peter Olesen den 8. marts kl. 19.30 i Vor Frue kirke.
I samarbejde med Svendborg Bibliotek og Vor Frue Kirke i Svendborg byder Støtteforeningen for Hospice Sydfyn på en foredragsaften om emnet ”Sorg og savn” – om at miste en forælder som barn eller ung.
Peter Olesen, som mange kender for hans interesse for arkitektur, fortæller om sin første inspiration til emnet:
Jeg fik idéen til bogen “Min mor døde. Min far døde” efter Claus Birchs smukke og gribende TV-udsendelse “En mur af tavshed” i marts 1999. Serien handlede om børn, hvis mor eller far var død. Min egen far døde i 1961, da jeg var 15 år. Jeg tænkte efter TV-udsendelsen: Andre end jeg må have erfaring, der kan bruges af mennesker i samme situation (hvert år mister 4.000 danske børn en mor eller en far, nogle begge). En erfaring om, at vi overlevede, kom videre og mange af os endda fik rigtig gode liv – også med en vis alvor i. Som jeg selv, der nu bruger min egen erfaring – til gavn for mange andre.
Billetpris: 100 kr.
Billetsalg på Sydfynsbilletten.dk samt ved døren og på Svendborg Bibliotek.
Billetter kan også købes på turistbureauerne i Faaborg og Svendborg samt på Fyns Amts Avis redaktioner i Faaborg, Rudkøbing, Ærøskøbing og Svendborg.
Overskuddet går ubeskåret til Støtteforeningen for Hospice Sydfyn.
