Hvorfor holder vi gudstjeneste hver søndag?

De fleste ved nogenlunde hvorfor vi holder jul, påske og pinse. Der er knyttet kendte bibelske fortællinger til hver af højtiderne. Men hvor står der skrevet, at der skal holdes gudstjeneste hver eneste søndag? Ja, faktisk står det ingen steder. Jesus har aldrig pålagt sine disciple at holde højmesse med læsninger, prædiken, bønner og salmesang. Hvordan kan det så være, at netop gudstjenesten er så vigtig i kirkens selvforståelse?

Jesus og de første kristne var alle jøder. De voksede op med lørdagen – sabbatten – som ugens helligdag og hviledag. Det stod jo i skabelsesberetningen, at sådan var det. De ti Bud pålagde også mennesker at holde hviledagen hellig. Og det gjorde man så ved at gå i synagogen, høre om loven og profeterne og bede til Gud. På de helt store festdage rejste alle op til templet i Jerusalem ikke kun for at ofre tak og bønner, men også lam, geder og duer til Gud.

Jesus døde en fredag og opstod ved solopgang søndag: påskemorgen. Disciplene fortsatte længe med at komme i templet og i synagogerne om lørdagen, men søndagen kom hurtigt til at overskygge sabbatten i betydning. Hver søndag blev en lille påskemorgen, og hvile- og helligdagsbestemmelserne flyttede man simpelthen fra lørdag til søndag, da det blev muligt.

Der var to væsentlige ting, der adskilte den jødiske og den kristne gudstjeneste: dåben og nadveren. Det er kristne ritualer – kristne sakramenter (hellige handlinger, der er påbudt af Jesus). Jesus befalede apostlene at døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og lære, hvad han havde lært dem, og at holde nadver: at uddele brødet, Jesu legeme, og vinen, Jesu blod, til syndernes forladelse.

Vi har stadig mange gammeltestamentlige led i gudstjenesten, bl.a. velsignelsen, der slutter gudstjenesten. Men en kristen gudstjeneste vil altid være bygget op omkring en gentagelse af Jesus-historien. Den skal fortælles, og den skal høres igen og igen. For evangeliet er ikke noget, man kan sige sig selv. Det skal siges til dig og til mig! Det samme gælder dåben og nadveren. Dåben skal vi komme til, og nadveren skal rækkes til os.

Gudstjenesten har altså som mål at nedbryde afstande og mure, både historiske og bevidsthedsmæssige, og gøre et direkte møde muligt. Gudstjenesten skaber et helligt rum, hvor sære og store ting kan ske. Kom og se!

Anne-Grete Thestrup