Minikonfirmander

Minikonfirmandundervisningen er et tilbud til børn i 3. klasse. De fleste børn er døbt, og undervisningen er tænkt som et led i dåbsoplæringen.

Ønsket er at inspirere børnene til at gøre både kirken og de bibelske fortællinger til deres. Undervisningens form kan beskrives som et engageret samvær om fortælling, aktivitet og leg, oplevelse og samtale.

Minikonfirmanderne inviteres til at gå på opdagelse i kirkerummet, røre ved tingene og prøve at bruge dem, høre historierne om Jesus, se det hele for sig og selv være med i historierne. Minikonfirmanderne medvirker bl.a. ved en børnegudstjeneste.

Undervisningen foreståes af sognemedhjælperen, kirkens præster og organister. Den tilbydes sognets fire skoler hvert efterår og strækker sig over ca. 10 gange. Der sørges for transport fra Nordre skole og Hømarkskolen.