Koncerter

I Vor Frue kirke arrangeres et bredt udsnit af spændende koncerter fordelt over hele året.

Omkring højtiderne, bl.a. til jul, helligtrekonger og påskelørdag, er der særlige koncerter og musikandagter. Desuden indbydes til fyraftenskoncert sidste torsdag i hver måned kl. 16.15. Ved disse koncerter/musikandagter medvirker ofte lokale sangere og musikere.

Af større arrangementer afholdes i maj måned korfestival med lokale, nationale og internationale kor og i oktober inviteres til Frue festival med en række vidt forskellige koncerter under et fælles tema.

Endelig afholdes i begyndelsen af august International Klokkespilsfestival med klokkespilssolister fra hele verden.

Hver dag kl. 8, 12, 16 og 22 spilles på klokkespillet en melodi fra tårnet. Disse melodier er indkodet og styres via klokkecomputeren.

Kommende koncerter fremgår af kalenderen og den samlede koncertoversigt.